Jeg syntes det var en meget kedelig lørdag, jeg ville ud med mine campusvenner, det virkede lidt tørt, vel vidende at de ikke vidste at jeg var homoseksuel. Der er heller ingen kæreste, så du er i tvivl om, hvad du skal gøre? Inden jeg tænkte længe, ringede min mobiltelefon pludselig. Så kiggede jeg på nummeret, der blev vist på min mobiltelefons skærm. Åh, det viser sig, at min nære ven hedder Ardi.
Han ringede ikke, normalt i weekenden havde han travlt med sin kæreste. “Hej Ersal, hvad laver du nu?” Jeg svarede bare dovent: “Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal hen i aften.” Så sagde han: “Det var alt, jeg henter dig, vil du det eller ej?” Tilfældigvis holder min kæreste et arrangement.” Jeg synes, det er en god idé at spille med Ardi. Han er også homoseksuel. Hvem ved, måske hænger du ud med ham.
Klokken 16 havde Ardi allerede parkeret sin bil foran mit hus. Jeg åbnede straks døren og inviterede ham ind. Da jeg var klar, gik vi straks en tur. “Hej, hvor skal vi hen?” Ardi, som blev spurgt om det, nævnte straks navnet på et af indkøbscentrene i byen Bandung. Tilfældigvis nyder han virkelig at gå rundt i indkøbscenteret. Ikke dårligt denne weekend. Indkøbscentret er ret fyldt. Forståeligt nok ung, mange mennesker handler månedligt.
Der er mange smukke mennesker, men i bund og grund er vi bange for at spørge efter bekendte, så dem kan vi kun se på. Men faktisk er vi ikke mindre søde end dem (ikke at vi promoverer).
Klokken viste stadig 20.00. “Ardi, lad os bare gå udenfor, lad os bare snurre rundt i dagoen. Du kan vaske dine øjne der,” svarede Ardi, “det er fint, hvem ved, nogen vil måske invitere vores bekendtskab.
Til sidst holdt jeg i rattet, og han satte sig ved siden af mig. Lige da bilen var gået et par meter, ringede Ardis mobiltelefon “Hej…” hilste han…osv. men i slutningen af samtalen hørte jeg ham sige “Ja, jeg har hentet dig, men jeg er sammen med en ven, er det okay?” Jeg spurgte ham: “Hvem bad om at hente dig?” “Min ven, begge hans børn, vil på vejen, vi henter ham i Jl. Riau.” Det er okay for mig bare at fortælle ham, at han skal hente sin ven.
Efter ankomsten til Jalan Riau viste det sig, at det ikke var svært at finde Ardis ven. Han satte sig straks ind i bilen. Fordi han sad bagerst, så jeg ikke rigtig hans ansigt og krop. “Ersal, lad mig præsentere dig for min ven, han hedder Edwin,” jeg trykkede straks hans hånd på en venlig måde. “Vind, går du stadig på college?” han svarede “Ja, jeg går stadig på college” vi ser ikke ud til at være meget forskellige i alder. Jeg vurderer, at han kun er 20 år gammel. På det tidspunkt var jeg stadig 23 år gammel. “Øh, lad os lige spise på cafeen i gården, jeg er virkelig sulten nu…!” Jeg gav Ardi råd. “Det er fint, Win. Har du spist endnu?” Edwin svarede bare “Det er op til dig, jeg vil bare gå med på det.”
Efter ankomsten fra gården fandt vi en plads i hjørnet. Jeg kunne være opmærksom på Edwins ansigt og krop. Ikke dårligt, tænkte jeg. med en højde på omkring 173 cm med en passende kropsvægt, plus det ansigt du ved… øhhh… hvordan kan det være der er andre følelser inden i mig. Er jeg forelsket i denne fyr ved navn Edwin? Jeg tænker på, hvordan man beder om nej. tlf.
Han var virkelig flov, hvis han gjorde det med det samme. Jeg blev ved med at tænke, og endelig havde jeg en vis fornuft. Og det viste sig at gå glat, jeg kunne få nej. telefonen. Efter at have forladt gårdhavecaféen gik vi rundt i byen Bandung og tog endelig hjem.
Om søndagen har jeg sjældent noget at lave udenfor, hvis jeg ikke ser tv, laver jeg mest campusopgaver. Mandag eftermiddag efter at være kommet hjem fra college, planlagde jeg at ringe til Edwin, måske ville jeg invitere ham til frokost sammen. “Med Edwin…?” Det var et dumt spørgsmål, men Edwin svarede venligt: ”Dette er Ersal, hvor er du på photomemek.
Efter vi havde snakket lidt i telefonen, spurgte jeg “Edwin, har du spist endnu? Vil I have frokost sammen?” han svarede “Det er fint, hvor vil du spise frokost?” Til sidst besluttede jeg mig for et sted til frokost. Tilfældigvis ville jeg den eftermiddag spise Pizza Hut.
Vi mødtes på Pizza Hut 30 minutter efter samtalen sluttede. Jeg lagde mærke til Edwin den eftermiddag, det viste sig, at han var sødere end første gang, jeg mødte ham. Vi bestilte pizza for to. “Edwin, har du travlt? Vil du spille hjemme, tilfældigvis er der ingen hjemme hos mig?” Edwin svarede “Det er fint, jeg slapper bare af.” Endelig lykkedes det første skridt med at invitere ham hjem.
Da vi kom hjem, snakkede vi bare, uden at der skete noget. Selvom jeg gerne ville kramme ham, virkede det ikke særlig høfligt, jeg mødte ham bare, han var så uforskammet, syntes jeg. Om eftermiddagen bad han om lov til at tage hjem, og han lovede at møde mig igen i morgen.
Næste dag prøvede jeg at kalde ham igen “Edwin, har du travlt?” ”Nej, jeg bliver bare hjemme. Hvad sker der?” Jeg tilbød straks at følge med ham “Vil du have mig til at hente dig hjemme hos dig, så spiser vi ude, hvad er din adresse?” Efter at han havde givet adressen, gik jeg direkte til hans hus. Han inviterede mig til at spise på en af restauranterne i.